Ikke beslægtede

Så fandt jeg endnu et lille guldkorn.
Under Værktøjer -> Redskaber findes “Ikke beslægtede”.
Det viser hvilke personer du har i din database, som ikke er beslægtet med din fokusperson.
Det lyder jo ikke af noget, men:
1. Det hjalp mig med at finde dubletter i personer, hvor jeg – sikkert fra en folketælling – havde oprettet en person identisk med en som allerede fandtes som barn i familien. Det var bare at kopiere linket fra folketællingen og så klistre det ind på den rette person, og så slette dubletten.

2. Igen fra folketællinger har jeg personer i husstanden, som ikke er slægt.
Ved nærmere eftersyn viste det sig at være barnebarn eller søskendebarn, der var taget i pleje.
Ved at benytte fødselsdato og sted, kunne jeg få det rette slægtskab frem!